Follow by Email

tirsdag den 13. februar 2018

Tid til chili

Klar til såning, chili, aubergine og peberfrugt

Her 13. februar blev det endeligt tid til at få lidt jord under neglene. Og det var stærkt tiltrængt, da jeg tidligere på dagen måtte forbi tandlægen for at få rodbehandlet en kindtand.

Frøene købte jeg før jul og jeg har faktisk gået og haft lidt stress over at jeg ikke var kommet i gang med at så endnu, for peber og chili har en lang udviklingstid.

Avispapirspotter 
           

Så i dag kom pot-makeren frem fra skabet, men det endte dog med at det blev min nyindkøbte rootmaster jeg købte på januar tilbud i Plantorama, der kom i brug.

Først var Rootmasteren dog lige ved at ryge ud af vinduet, kombinationen af tandpine og manglende instruktioner var ikke for heldig. Heldigvis havde jeg fået lov til at komme hjem til mine forældre og så, da min tandlæge bor i deres by.

Så jeg fik min far til at ordne mesteren og jeg har på fornemmelsen at jeg vil synes den er ret smart. Nu får den sin jomfrusejlads med de varmekrævende frø.


Ikke en chili, men min dendrobiumorkide blomstrer stadig


I år skal jeg prøve tre slags chili, en slags aubergine og fire slags peberfrugt/paprika.
Frøene har jeg købt fra Runåbergs Fröer i Sverige og Seedaholic, som ligger i Irland.

Runåbergs er nok mest kendt for deres store udvalg af økologiske ikke-F1 sorter.
Jeg foretrækker selv ikke F1 sorter som jeg kan tage frø af, selv jeg ALDRIG får det gjort. Men derfor foretrækker jeg dem alligevel, fordi måske en skønne dag..

De økologiske frø fra Runåbergs koster vist 35 svenske kroner pr. pose, dem fra Seedaholic er lidt billigere, så det kan helt sikkert godt svare sig. 

                                              Klar, parat, så!
           
Fra Runåbergs købte jeg de tre chilier Hot Lemon, Black Jalapeno og Habanero Dulce.
Jeg er ikke til de stærke chili, da jeg ikke synes de er velegnede til mad.

Så jeg prøver tre forholdsvis milde i år.

Hot Lemon er efter sigende identisk med Aji Lemon, Lemon Drop og Toftegårds Citronchili.
Det er den stærkeste af de tre jeg prøver. Den skulle give et godt udbytte, ligger lidt over middel på styrkeskalaen og have en eftersmag af citron som gør den velegnet til fisk og kylling.

Black Jalapeno er lidt mildere end almindelig Jalapeno og som navnet antyder er frugterne sortlilla ved modenhed. Blomsterne er rigtigt flotte lilla. Jeg prøvede den sidste år, men fik desværre aldrig smagt den. Men den var nem at dyrke og jeg glæder mig til at prøve den igen i år.

Habanero Dulce er den helt milde udgave af den berømte og berygtede Habanero. Den almindelige Habanero prøvede jeg at dyrke en sommer i mine gymnasieår. Den gav godt, med små cherrytomat lignende frugter. Jeg fik endda lokket min bror til at spise en, fordi jeg fortalte ham det var en cherrytomat.

Jeg er siden blevet tilgivet.
Den sommer fik jeg ødelagt en ellers fantastisk suppe ved at putte en Habanero chili i. Smagen var fantastisk, men den var altså fuldstændig uspiselig fordi der stod flammer ud af ørene på os.

Jeg håber at Habanero Dulce får Habaneroens smag, men uden dens styrke. Habanero Dulce har jeg forsøgt at dyrke et par gange, desværre uden held. 2018 er lykkens år, jeg kan mærke det.

                                             Rootmaster

Aubergine Applegreen er en sort udviklet til kolde områder. Det er den eneste aubergine jeg har haft held med at dyrke. I år prøver jeg at så den lidt tidligere og så håber jeg at jeg når at få nogle lækre auberginer til sommer. Frøene er fra Runåbergs.

Til sidst såede jeg fire sorter peberfrugt. Tre fra Runåbergs og den sidste fra Seedaholic.

Ferenc Tender er en ungarsk paprika, som efter sigende giver et stort udbytte af sprøde, søde små orange peberfrugter. Lidt af la en snackpeber. Frugterne kan tørres og laves til røget paprikapulver.

King of the North ligner en almindelig rød peber, men den har en kort udviklingstid og er beregnet til et koldere klima med kortere somre. Og sidst men ikke mindst så leder navnet tankerne hen på min yndlings tv-serie. 

                                           King of the North ( www.bustle.com )

Lipstick er den sidste peberfrugt jeg prøver fra Runåbergs i 2018. Det er en lille rød snackpeber. Den skulle være meget sød og lækker og ligesom de andre hurtigt udviklede.

Jeg plejer ikke at have det store held med peberfrugter, men jeg er som altid øretæveindbydende optimistisk, især her i starten af sæsonen.

Marconi Red er fra Seedaholic og jeg er lidt spændt på den fordi den har en længere udviklingstid end de andre jeg prøver i år, til gengæld skulle den være meget sprød og lækker.

Frøene kostede 1.86 Euro så jeg tænkte at det var værd at prøve den alligevel, selvom den måske er lidt langsom.


Rootmaster, med forhåbentligt kommende beboere

Så er det bare med at prøve at holde spændingen ud til spirerne forhåbentligt snart stikker deres små hoveder op af jorden.

Til efteråret vil jeg nok forsøge at gøre status over resultatet på de forskellige sorter, hvis der altså bliver et resultat at gøre status over.

Det er jo altid lidt spændende med peber og chili, også om de overhovedet vil spire. De skulle meget gerne spire indenfor de næste tre uger.

Okay, jeg har lige været inde og tjekke dem. Der er stadigvæk ingen spirer, suk, jeg har på fornemmelsen at de næste par uger bliver meget lange...


onsdag den 7. februar 2018

Jeg skal dyrke taro!

Ja, jeg var på en af mine snuseture til Plantorama, jeg bruger undskyldningen at jeg arbejder lige i nærheden.

Og blandt dahlia, kalla og agapanthus lå der nogle sjove, store "kanonkugler" .
Colocasia esculenta- det er godt jeg har styr på mine botaniske navne.

"Hold da op, det er jo taro, som jeg har gået og ledt efter!!"



Jeg skulle faktisk slet ikke bruge penge på planter denne måned fordi jeg sparer op til et drivhus, samt købte hus sidste efterår, hvad bankkontoen stadigvæk er i chok over.  Og så skal jeg 19. februar på tur til Gartneriet Spiren i Skælskør sammen med en masse andre havetossede mennesker fra den skønne løggruppe Blomsterløget.

Og jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke kommer hjem uden en slankere bankkonto.

Men reglen er, at hvis man finder noget man ønsker sig helt vildt, så må man godt købe det. Også selvom sådan en brun knold her kostede 80 gode danske kroner.

 Så hvis i også vil forsøge med taro, så prøv en asiatisk købmand, der er knoldene efter sigende meget billigere.

Min kanonkugle, Colocasia esculenta

Men hvad er taro? Det er en østasiatisk knoldvækst i Araceae familien. I Danmark kender vi dansk ingefær Arum alpinum ssp. danicum og italiensk ingefær Arum italicum.I modsætning til den ægte ingefær vi kan købe i butikkerne, så er de arum vi dyrker som stauder i haverne giftige.

En anden slægtning til taro er fredsliljen, Spathiphyllum, som også er giftig og bestemt heller ikke bør ende på middagsbordet.

Taro er også lettere giftig i rå tilstand, så man skal ikke indtage større mængder rå taro. Men taro er alligevel blevet dyrket i sydøstasien igennem tusindvis af år.

 Den menes at være en af de første dyrkede grøntsager og blev beskrevet første gang af Linné selv. Den er næringsrig og har mange anvendelsesmuligheder.

Jeg har ingen billeder af en voksen taroplante, men der er masser på google.

I Danmark skal man ikke regne med at dyrke store mængder taroknolde, da planten er tropisk og skal have meget varme.
Jeg har heller ingen ambitioner på det område. Men selve planten er rigtig flot og jeg håber at min knold vil spire og trives som stueplante hos mig.

Den har nogle "fætre" der ligesom taro selv også kaldes elefantører. Og de er en del mere almindelige i handelen end Colocasia esculenta. Deres bladform minder en del om bladene på taro og giver et praj om hvad jeg forhåbentlig kan forvente, bare i gigastørrelse.

                                             Alocasia "Bambino"


                                             Alocasia zebrina

Taro vil have varm, fugtig og næringsrig jord.I troperne trives den tæt på vand.

Jeg startede med at lægge knolden i blød i lunt vand i en halv time da jeg fik den hjem og jeg vil plante den når og hvis den begynder at spire.

Nogle af knoldene i kassen jeg købte fra var begyndt at rådne, så jeg håber ikke jeg vil få nogle problemer med min lille knold. Derfor vil jeg også passe på med vandingen til knoldbassen er i vækst.

Når knolden forhåbentligt er spiret og planten er begyndt at vokse skal den holdes fugtig og dyrkes varmt. Det er altså ikke en plante man skal dyrke udendørs i køkkenhaven, med mindre man bor i et varmere land end Danmark. Men stuen eller evt. et drivhus i den varmeste tid burde være velegnet.

Hos gourmethaven har de også prøvet at dyrke taro og den diskuteres ofte i Facebook gruppen den tropiske have. Hvis det lykkes for mig at få knolden i vækst vil jeg nok komme med en opdatering på et senere tidspunkt.

Jeg er spændt på om det lykkes og jeg skal til at dyrke mine egne kanonkugler.

tirsdag den 30. januar 2018

Dårende, dejlige dahlia

Jeg kommer fra en god, solid bondefamilie og vi har altså georginer, ikke dahliaer.

Ikke desto mindre, så er Dahlia det rigtige navn til disse skønne planter.

                                       
                                          Den første der sprang, Ekaterina 20. Juli 2017


Bilka, 24. februar 2017
                                       
Der er lidt den samme magi over tulipanløg og dahliaer. Begge er brune og umiddelbart ikke særligt spændende, men efter nogle måneder i jorden sker miraklet. Og det i alle mulige og umulige farver og former

Og i tilfældet med dahlia bliver man endda så utroligt rigeligt belønnet. Jo mere man klipper, jo flere blomster får man.

                                            Nogle af de udvalgte, februar 2017

Udfordringen står i at nøjes, når man nu pludseligt igen på mystisk vis igen står der foran blomsteralteret i Bilka, Plantorama eller på den lokale planteskole.
Jeg synes i hvert fald selv at jeg altid liiiiige kan få plads til en mere.

20. juli 2017. 
Lavtvoksende Ellen Houston kan man altid finde plads til

I 2016 var jeg så utroligt heldig at få lov at besøge Claus Dalbys have. Det var 26. August og dahliaerne stod i fuld flor, både i bede og i krukker.
     Udsnit af Claus Dalbys berømte krukkehave i Risskov, med masser af dahlia

                                   Anemoneblomstrende dahlia i Claus Dalbys have. Måske Jive?
     
                                          Lækker enkeltblomstrende skønhed

                                         Meget speciel og smuk 


                      Smukke, frodige dahlia i krukker i Claus Dalbys have, 26. August 2017

Det skulle selvfølgeligt også prøves i min gårdhave. To stiklinger, en af Pooh og en af Otto's Thrill blev sat i hver sin krukke i almindeligt velgødet jord.

    Et billede fra min gårdhave 10. Juli 2017. I venstre hjørne kan man se de store, frodige blade på Otto's Thrill

                                          Pooh var ikke god i krukke

Pooh stod nok lidt for varmt og solrigt, eller også var krukken for lille. Det var i hvert fald et ret skuffende resultat. En enkelt blomst blev det til og i forhold til hvad jeg havde regnet med.

Først fik planten masser af sorte bladlus, bladene fik også en træls farve.
Hvis man har dahlia i krukke skal man regne med at de skal passes med masser af vand.

Min far på 185cm. Selv i krukke blev Otto's Thrill ret imponerende

Otto's Thrill




Jeg vil ikke gå meget i detaljer med, hvordan man dyrker dahlia. Det er ret ukompliceret. Køb knoldene, forspir dem i potter eller plant dem direkte ud i bedet. De kræver bare gødning, sol og vand og måske en støttepind. Desværre er dahlia en ret eftertragtet spise hos mange insekter og også hos dræbersnegle står den højt på menuen. De kan ribbe planter fuldstændigt for blade på en enkelt nat.

                                                    Larve i blomsten på Otto's Thrill

Dahlia fås som nævnt i utroligt mange farver og former, så der er altid en som passer ind i bedet eller krukke arrangementet. Om man så er til de blide, romantiske toner eller mere modige kombinationer.
Men det er en bedstemor blomst, som har været dyrket i Europa i flere hundrede år.

Faktisk er dahlia spiselige, både blade og knolde. Jeg har kun smagt bladene og alle sorter smager forskelligt. Nogle af selleri eller pastinak, andre lidt krydrede. Som sagt er de spiselige så man kan prøve sig lidt frem.
           På CPH Garden 2017. Orange dahlia Aztec Alamos XXL sammen med blå jakobs stige

                                          Dahlia XXL Aztec Alamos på CPH Garden

                                           Vuurvogel 26. Juli 2017                                         

                                          Ekaterina 26. Juli 2017
                                                     Wishes and Dreams, 26. Juli 2017
                             
                                         
                                             Forskellige dejlige dahlia fra 2017

                                          Skiltet blev væk, måske Arabian Night
          
                                              Darkarin
     
Cafe au Lait

                                          Dannebrog. Så behøver man ingen flagstang


Apricot Desire

Preference

Ekaterina

Seduction

Seattle

HS Wink

Insekterne er vilde med de enkle dahliaer, men de kan ikke lide de store dobbelte og krøllede blomster. Derfor har jeg i år købt endnu flere af de smukke enkle dahlia. I år glæder jeg mig til at prøve nogle sorter jeg virkeligt har ønsket mig i lang tid. Blandt andet Totally Tangerine, Ragged Robin og Waltzing Matilda. Jeg glæder mig til at se om de lever op til mine forventninger. Og til at se om et par måneder om de overvintrede dahlia har klaret vinteren.

Listen for 2018

(IV står for insektvenlig= enkel, åben blomst)

Totally Tangerine
Waltzing Matilda  IV
Ragged Robin  IV
Creme de Cassis 
Creme de Cognac   
Jescot Julie
Star Wars   IV
Thomas A. Edison
Groovy
Happy Single Party   IV
Night Butterfly    IV
Alpen Pauline
Mick's Peppermint
Verrone's Obsidian   IV
Honka   IV
Honka Fragile   IV
Purple Pearl
Maxime
Burlesca
Sweet Nathalie
Zundert Mystery Fox
Fashion Monger   IV
Fascination   IV

Så der er masser at glæde sig til her i 2017, både for mig og for havens beboere

Dahlia HS Kiss

Teesbrooke Audrey

Seduction

Darkarin













fredag den 26. januar 2018

En opstramning til orkideer

Her i vintertiden kan man godt opleve føle at man trænger lidt til en opstramning. Sådan havde jeg det lidt på min store Cattleya orkide Canhamiana Coueruleas vegne (Cattleya mossiae x Cattleya purpurata Werkhauseri).

Min Cattleya Canhamiana med blade ud til alle sider
Billedet blev photo-bombet af Alice


Med tiden er den blevet ret stor og fylder godt i vindueskarmen, selvom den på trods af størrelsen desværre også er ret nærig med hensyn til blomster.
Kun en enkelt blomst er det blevet til siden jeg købte planten på Ebay i 2014. Og det var tilbage i sommeren 2016.

En variant af Cattleya Canhamiana, nemlig den der hedder Semi- Alba, var ellers kendt som bryllupsorkideen i USA, hvor de for år tilbage var meget glade for at bruge Cattleyaorkideeer som corsageblomster til bryllupper og Prom Night, altså det som svarer til gymnasiets gallaaften.
Der blev dyrket i tusindvis af blomster frem hvert år i juni.

Min har som sagt kun givet en enkelt blomst, men den var til gengæld også ret flot. Se blomsten i indlægget Op og ned med orkideer i 2017.

Jeg synes Cattleya Canhamiana er rigtig flot når den blomstrer og så har den en sjov historie. For mig er orkideens historie næsten lige så vigtigt som selve blomsten, for med Cattleyatyper kan der (for mig) gå år imellem de blomstrer og blomstringen varer som regel kun kort.

Så i mellemtiden skal man jo også være glad for sine orkideer.

Så selvom min store Canhamiana er en rigtig dovenlars, så har jeg også købt en lille Semi- Alba. Ligesom den store Coerulea så vokser Semi- Alba'en også rigtigt godt.

                          Dårligt billede af Canhamiana Semi-Alba med fire skud (og Alices hale)

Jeg ender nok med at købe nogle flere kloner af Canhmiana når jeg finder dem på et tidspunkt.

                                                      Opbindingsklar Canhamiana. 
     Den gule sprayflaske bruger jeg til at spraye mine orkideer med demineraliseret vand. 
      De bliver sprayet dagligt. 

Nå, vi var nået til opbindingen af Canhamiana, så den ikke fylder det meste af min ret store vindueskarm.

Når jeg overhovedet kan finde på at binde den store orkide op, så er det fordi jeg er blevet inspireret af Rachel Darlington fra Youtubekanalen Gardening at Douentza. Hun har nemlig stor succes med at dyrke Cattleya orkideer i en almindelig vindueskarm i det regnfyldte Irland.

 I videon How to flower Cattleyas on a windowsill kommer hun med 5 gode tips og viser blandt andet hvordan hun har bundet nogle af sine orkideer op.

Til formålet havde jeg købt noget tråd, dækket med tykt grønt gummi og nogle solide plantepinde. Begge dele er købt hos Gug Planteskole, hvor de som regel har de ting man lige mangler.

Samtidigt med at jeg bandt orkideen op, så valgte jeg også at fjerne det visnede beskyttelse omkring de nyeste pseudobulber. Jeg har hørt at det giver lidt mere lys til orkideen, så nu har jeg altså forsøgt. Man kan passe rigtigt godt på at man ikke ødelægger pseudobulben eller andet på orkideen.

                                                   Får hjælp af Alice med opbindingen

              

                                                   Næsten skrællet pseudobulbe 

                                                  " Skrællerne"

Resultatet var godt nok ikke lige så prof som hos Gardening at Douentza, men jeg er godt tilfreds over at min Canhamiana ikke længere breder sig ud over resten af vindueskarmen.
Jeg har prøvet at få de nye bulber yderst, så der er plads til dem og forhåbentligt de blomster som kommer. Bulberne fra sidste sommer ser ret tykke ud og jeg håber på at der kommer blomster i den til foråret. Håbet er som altid lysegrønt.
                      Canhamiana Coerulea, det færdige resultat